Nu skal det være....

Nu skal det altså være - jeg skal altså blive fortrolig med dette her blog-halløj! Jeg har allerede gjort forskellige forsøg - oprettede min første blog i 2007 - ak'o've - ét sølle indlæg! Nej, nu må jeg se at få noget prøvet af - hvad som helst...! Skulle der så forvilde sig en enkelt læser ind, ja, så husk på, at formålet er "kun", at jeg får lært mediet og mulighederne at kende. Døm mig endelig ikke på indholdet :-)!



søndag den 27. maj 2012

Netværk helt ad Pommeren til…..

Jeg har lige været på en fantastisk tur - årets generalforsamling i NVLF - som denne gang gik til Grand Hotel Heiligendamm i Vorpommeren, ud mod Østersøen. Arrangementet tog udgangspunkt i "Erik af Pommeren", som på trods af en storslået ide om at forene Norden, oplevede en meget kort storhedstid og en detronisering som dansk konge. Efter abdiceringen fra Visborg på Gotland og - i en periode - at have erhvervet sig som sørøver, vendte han tomhændet hjem til Pommeren, hvor han døde barnløs som 77-årig i 1459. Deraf udtrykket "at rejse ad Pommeren til" - den yderste konsekvens af at have mistet værdien af sit lederskabs potentiale, perspektiv og personlighed! Vi skulle vende "at rejse ad Pommeren til" 180 grader og dyrke de positive forudsætninger for lederskabets potentiale, perspektiv og personlighed gennem socialisering, networking, aktiviteter og indlæg. Jeg syntes faktisk det lykkes ret godt, og det var alt i alt en utrolig velarrangeret tur til noget nær en perle – med masser af rigtig godt selskab, underholdning, inspiration og netværk, som bedst kan fortælles i billeder.

Inspiration – indlæg og underholdning

Peter Lund Madsen var forrygende, og han satte os ind i hjernes finurligheder, den udvikling og de enkelte deles hemmeligheder. Rasmus Botofte gav et lille break i den 5 retters gallamenu – ’nu bli’r du bange…’ …. ja, jeg bliver bange – hvad skal han mon have for at komme og underholde os i 15 minutter??? Ole Fogh Kirkeby kom på en større opgave, da han skulle forsøge at fastholde vores fokus på meget filosofiske emner søndag – mange havde nemlig ladt den primitive krybdyr hjerne få overtaget aftenen i forvejen…..!

Peter L. Madsen fortæller os at af grisen og hunden, er det
grisen, der har den største hjerne....!
Nu bliver du bange.......!


Forstår i mig....? Jeg forstår altså ikke jer....!

Netværk – og rigtig godt selskab

To hele dag i selskab med over 80 spændende mennesker, der alle har Nordvest Jylland og en eller anden form for lederrolle som fællesnævner er utrolig inspirerende. Det gav mulighed for etablering af nye relationer, men også i høj grad pleje af de eksisterende.
Skønne mennesker i netværket, der nyder solen og morgenmad!

Omgivelserne – en perle

Siden sin spæde start, har Heiligendamm altid været Tysklands mest elegante badeby, hvor den høje adel af Europa, selv Zarens familie, tilbragte deres sommerferie. Indtil 1930 fortsatte Heiligendamm med at være en eksklusiv badeby, men efter Anden Verdenskrig blev bygningerne i Heiligendamm brugt som sanatorium. I 1996 blev de historiske bygninger i Heiligendamm erhvervede sammen med 500 hektar jord og efter tre års omhyggelige genopbygning, blev Grand Hotel Heiligendamm åbnet den 1. juni 2003.
Kate foran 'slottet'
Slottet, hvor vores værelse var .....!


Set fra stranden .....!

Badebroen (molen) var imponerende ....!

Et kik opad stranden ....!

Set udefra badebroen (molen)









Har du lyst til at se flere billeder fra dette skønne sted - så kik her!
Eller se denne virtuelle præsentation.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar